Duvå Flicka III
Dansk Gravchampion i DJRTK
Dansk Eksteriørchampion i DJRTK
Dansk Veteran champion i DKK
Klub Veteran Champion i DTK
Finsk Jagtchampion i FCI
Flicka er en lille temperamentsfuld tæve fra marts 2010. Hun er en hvalp af Kongstads Emily fra Kennel Duvå og Kingsway Captain fra den belgiske opdrætter Jan Dewinter. Det er tydeligt at begge forældre har en meget høj jagt-drift, da Flicka jager alt hvad hun ser, især katte, egern og fugle. Flicka er ellers noget af en vildbasse og der er konstant liv og glade dage i hjemmet. Hun trænes primært i rally lydighed og frisbee, og kører i sit sædvanlige høje gear. Som jagthund bruges hun kun til rævejagt, da hun desværre lider af den skrækkelige sygdom der går under navnet selektiv hørelse.
Flicka har jo bevist at hun er en super avlet jagthund til grav og har fra start vist stor iver. I Juni 2011 stjal hun da også billedet, da hun stak af med pokalen og titlen som den yngste i Dansk Jack Russell Terrier klub der har opnået maksimum point i grav. Og blot nogle uger efter blev hun dagens hund hos Poul og Gitte Cramer med 73 point og en flot 1. præmie i eksteriør. Derudover er hun i 2011 kåret som den hurtigste lille JRT både i Sverige og Danmark, og bestemt en disciplin der skal kæmpes for fremover. I alt scorede hun 6 pokaler i 2011 (se billedet) på grav og i JRT race. I 2012 startede hun ud med 75 point til endnu en gravprøve og var godt på vej mod sin gravchampion i DJRTK. Derudover blev hun årets hund i Djurslands jagthundeklub med 73 point, hvor en gravhundemand nu to gange i træk, har måtte give begge pokaler videre til en JRT ejer. Hun gjorde det igen i Sakskøbing og stak af med pokal endnu engang. Hun scorede 75point for tredje gang i træk i DJRTK og fik til den sidste prøve 70 point og derved sit GravChampion. Hun er den første af slagsen og har lagt hårdt ud, med et gennemsnit på 73,75 point.
I 2016 tog hun ligeledes Finland med storm og blev Finsk Gravchampion med de maksimale 50 point på under 2 minutter.
I September 2016 skrev hun sig igen ind i historie-bøgerne, ved at få sin Danske Eksteriørchampion som den første med begge titler i DJRTK. Ikke tosset af en 6 år gammel tæve med 3 kuld på bagen.
I 2018 havde hun debut i DKK som Veteran og det tog ikke mange forsøg i ringen, før hun fik smækket 2 titler på CV'et. Og i 2019 tog hun revance i Finland og genvandt titlen som Finnish Working Champion (cave).
Kaldenavne er: FlikFlak, Flicka-tøsen, Flicker, mini-tusch og unge dame!
Hun er født d. 13.03.2010. DKK nr. DK19870/2017
Bid: Sakse Ører: Kip Ben: Lige Skulderhøjde: 32 cm Brystmål: flex Hårlag: Glat
Flicka er testet for Patella Luxation i maj 2011 og har grad 0 på begge ben, hvilket vil sige at hun ingen problemer har med løse knæskaller. Flicka er ligeledes DNA testet for Primær Linse Luxation og er Carrier. Dette betyder blot at hun skal parres med en Clear og at hendes hvalpe har 50% chance for ligeledes at være Carrier.
Læs hendes vigtigste præmieringer forneden:
Præmieringer i grav i DJRTK:
Hun har opnået 1 præmie i grav på 75 point og blev 1. Vinder på dagen og dommerens udtalelse var:
En hund der går ned med det samme og finder ræven i et knaldhårdt angreb. Den skifter side og arbejder stadigvæk knaldhårdt. Den har flere prima skift til begge sider og tåler rævens modangreb. Suplimt arbejde. Det kan ikke gøres bedre.
I marts 2012 gjorde hun det igen, hun fik 75 point og blev 1. Vinder på dagen, med en dommerudtalelse:
En hund, der starter som lyn og torden med dejlige angreb på begge sider. En rigtig god udsmider med dejlig jagtlyst.
Sakskøbing d. 18 august 2012 fik hun atter 75 point og blev 1. Vinder på dagen med dommerudtalelsen:
En særdeles hurtig hund under jorden med flere gode angreb fra begge sider. En meget hurtig hund, der stresser ræven. Godt gravarbejde - en hund der bliver færdig idag som brugschampion (en mindre misforståelse).
Malax Finland (FCI) fik hun 50 point (hvilket er maksimal antal point), da hun "startede som et lyn og fik ræven til at springe på under 2 minutter".
Præmiering i eksteriør i DJRTK:
Hun har opnået 1 præmie flere gange i eksteriør og deres udtalelser er bl.a.:
God front. God overlinie. Godt hoved. Godt temperamet. God tæt pels. Godt vinklet. Fin lille tæve.
Bedste placeringer har været Best In Show i Slangerup 2016 og til DK National 2016 hvor hun blev placeret 2 Vinder u/32 cm og dermed DANSK EKSTERIØRCHAMPION i Dansk Jack Russell Terrier Klub.
Også i Sverige klarer hund sig godt, hvor hun flere gange er placeret BIS4 og var godt på vej til også at blive Svensk Eksteriørchampion.
Stamtavle:
Forældre
|
Bedsteforældre
|
Oldeforældre
|
Tipoldeforældre
|
Far
Kingsway Captain
|
Far
Kingsway Major
|
Far
Rushill Rally
|
Rushill Dixie
|
Delta of Rushill
|
|||
Mor
Kingsway Marcy
|
Fox Run Chili
|
||
Pengelli Morran
|
|||
Mor
Kingsway Cracker
|
Far
Kingsway Hustler
|
Kingsway Dodger
|
|
Pengelli Harriet
|
|||
Mor
Kingsway Candy
|
Skytop Squire
|
||
Cheeky of Kingsway
|
|||
Mor
Kongstads Emily
|
Far
Toby
|
Far
Murphy
|
Boss
|
Jill
|
|||
Mor
Brandy
|
Spike 2
|
||
Cherry
|
|||
Mor
Buskagers Bertha
|
Far
Vesterskovs Marco
|
Bimmer
|
|
Nørremarkens Lady
|
|||
Mor
Buskagers Rikke
|
Fairville Roscoe
|
||
Auguste
|
Flickas mor (ruhåret) Flickas far (glathåret)