HiJacks 5th - med import fra Polen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 28 december 2020 fødte Troja 3 hanner og 1 tæve i eget hjem. Efter et par uger kom hvalpene herhjem, hvor vi kunne præge dem med andre hunde og en stor stue, indrettet kun til dem. Det var luksus hele vejen og et stort skridt for Kennel HiJacks, da der skulle udvælges dem der skal bringe os videre med opdrættet.

 

HiJacks 2nd Pink Lady, også kaldet Troja, er en lille tæve på 30-31 cm i højden, kvadratisk og trefarvet glathåret. Hun har opnået flere 1. præmieringer i eksteriør i både ind- og udland. Hun er ligeledes præmieret i grav i Danmark med flere 1. præmier.

Hun bruges aktivt på praktisk jagt og har smidt ræv ud. Troja arbejder hårdt og kontant, dog uden så meget lyd. Hendes stærke psyke får rævene til at springe uden de store anstrengelser. Hun bestod deindledende prøver i Finland August 2017 og igen i Juli 2019 med top point.

 

 

 

Czujny Mysia Zaglada FCI bor i Polen og er ud af topopdræt i FCI. 

Han er polsk Champion, Bulgarian Champion, Dansk Champion og dermed også International Champion. Ligeledes bruges han aktivt på jagt og med hans blot 34 cm i skulderhøjde, matcher han Troja helt perfekt. Selvfølgelig er han også fri for alle de arvelige lidelser, som giver mig alle mulighederne for kommende avl. Da corona desværre har bragt mig i klemme før, så fik jeg bragt Czujny til Danmark i august 2020 og kunne således også selv benytte ham til jagt i Danmark. Her blev han brugt på drivjagt og fik også ræv fra grav sidst på sæsonen. Hans temperament har været uovertruffen og han kom problemfrit ind i flokken. Jeg ser frem til at have hans søn og datter i mit opdræt, som virkelig vil give opdrættet et løft. Han kan følges på både Instagram og Facebook hos opdrætteren. Det er hans første kuld i Danmark, så der er høje forventninger. 

 

 

 Det blev I'm always Spot on og I'm a fine Lady som blev i kennel HiJacks og skal være med til at bringe kennelen videre. I daglig tale kaldes de Wally og Leica, hvor Leica er udstationeret.
Superhero kaldes Texas og er blevet en ægte by-hund, hvor Freckles bor i Nordjylland som jagthund, sammen med familiens anden labrador.